Sådan forklarer du børn om Bitcoin

Teamet hos BetterCoins.dkBitcoin, Blockchain og kryptovalutaer

Her får du en beskrivelse på, hvorledes du kan forklare til børn, hvad Bitcoins er

Det kan være svært at forstå, hvad Bitcoin er, og hvorledes konceptet fungerer, selv når man er voksen. Det er en ny verden, og den tager tid at forstå til fulde. Forstil dig så, at du er et barn, der skal forstå Bitcoin. Det bliver det ikke bedre af. Det kan hurtigt virke komplekst at forklare det basale om Bitcoins til børn, så de forstår det, hvilket er helt naturligt, når de har den alder.

Vi har dog forsøgt os med et helt lavpraktisk eksempel, som børn kan relatere til. Vi har valgt at fokusere på kvalitet fremfor kvantitet, så vi forklarer kun det allervigtigste om Bitcoins, fremfor at snakke om en masse, som de sjælendt vil kunne forstå alligevel. Eksemplet tager udgangspunkt i sparegrise, og Ludwig der skal købe en sandwich af Sofie, og så springer vi lettere elegant over dét at mine Bitcoins. Vi håber, at det bidrager til en øget forståelse af Bitcoin blandt den yngre befolkning. Eksemplet ser således ud:

Forklaring om Bitcoins til børn

Der er et lokale. Et lokale som alle har adgang til. Lokalet har kameraovervågning, som alle kan tilgå, og derved se hvad der foregår i rummet. Alle optagelserne ligger frit tilgængeligt på internettet fra det sekund, det er filmet.

Lokalet er fyldt op med sparegrise. De er lavet af gennemsigtigt plastik, så man kan se, hvor meget der er i hver respektiv sparegris. Sparegrisene kan under ingen omstændighed forlade lokalet. Hver person har en unik nøgle, som åbner deres respektive sparegris.

Lad os nu tage udgangspunkt i, at Ludwig gerne vil købe en sandwich af Sofie. Til at starte med fortæller Sofie til Ludwig, hvilken sparegris der er hendes. Nu vader Ludwig ind i lokalet. Han bærer en elefanthue. Alle på overvågningen kan se, at han befinder sig i lokalet, men ikke hans ansigt – og de kender derved ikke hans identitet.

Nu benytter han sin nøgle til at tage mønter fra sin egen sparegris, hvorefter han putter dem over i Sofie’s sparegris. Nu kan alle se, at Sofie’s sparegris indeholder mønter, som tidligere var i Ludwig’s sparegris. Sådan er det med alle transaktioner. Alle kender historien med hver enkel mønt.

Nu ejer Ludwig sandwichen – og Sofie ejer hans tidligere mønter.

Løbende bliver der skabt nye mønter. Forstil dig, at der er en robot i lokalet, der driver et lotteri. Sommetider vælger robotten en tilfældig sparegris i lokalet, hvorefter den putter 25 mønter ned i denne sparegris.

Da det hele startede, var det kun meget få der kendte til Bitcoin, hvilket gjorde, at der kun var få sparegrise i lokalet. Det gjorde det nemt at vinde lotteriet. I dag er chancerne dog mikroskopisk små for at vinde, da der er millioner af sparegrise i lokalet.

Ingen udover robotten kan lave mønter. Derved findes der ingen falske mønter, idet at alle i lokalet kender historien for hver enkel mønt, og de ved også, hvornår robotten uddeler nye mønter.

Hvis en slem fyr ligger falske mønter i sin egen sparegris, så kan alle se, at de oprindeligt ikke stammer for robotten, hvorefter sparegrisene afviser mønterne.