Vi afkræfter de største myter om Bitcoin

Teamet hos BetterCoins.dkBitcoin, Blockchain og kryptovalutaer

I dette indlæg afkræfter vi væsentlige myter om Bitcoin - og forklarer hvorfor de er usande

Siden udgivelsen af det første reelle dokument, der beskrev Bitcoin tilbage i oktober 2008 til publiceringen i januar 2009 af version ét af den software, som senere skulle vise sig at vinde indpas bredt blandt verdensbefolkning, har Bitcoin været plaget af en del myter. Myter der har haft store konsekvenser på brandet såvel ekspansionen af valutaen henover årene, idet at Bitcoin oftest er blevet sat i dårligt lyst. Det skyldes, at Bitcoin oftest har været omtalt med upræcise vendinger samt faktuelt forkerte oplysninger, der har resulteret i disse myter.

Henover de seneste år har man fået en bredere forståelse for Bitcoin samt hvorledes valutaen fungerer. Det har resulteret i, at nogle af myterne i mindre grad optræder end hidtil – men der florerer dog stadig tonsvis af myter omkring Bitcoin. Vi vil forsøge at nævne de mest markante samt hvorfor de er usande. Det kan forhåbentligt bane vejen for, at myterne vil optræde i endnu mindre grad i fremtiden.

Bitcoin kan blive hacket

Myte nr. 1

Henover de seneste par år har man oplevet mange sager, hvor bla. Bitcoin-børser verdenover er blevet hacket, hvorefter det har medført væsentlige værditab for mange mennesker. Det har gjort, at mange har fået den opfattelse, at selve Bitcoin som valuta kan hackes. Det er ikke tilfældet.

De uheldige sager med virksomheder, relateret til Bitcoin, som har været ude fra hackerangreb, skyldes ikke selve Bitcoin, men at sikkerheden hos den respektive virksomhed har været mangelfuld. Det oplevede man tilbage i 2014, hvor børsen Mt. Gox var ude for et hackerangreb, hvor omtrent 850.000 Bitcoins endte på andre hænder fra den ene dag til den anden. Og igen i 2017, hvor også børsen Bithumb var ude for et hackerangreb, som kostede en større sum mennesker mange penge.

Kigger man udelukkende på Bitcoin som valuta, så er Bitcoin så godt som hacker-sikker. Det skyldes teknologien bag Bitcoin, som ingen ejer – og hvor alle transaktioner ligger offentligt tilgængeligt. Det gør, at man ikke kan hacke selve Bitcoin – men kun tjenester, der relaterer sig til Bitcoin, hvilket inkluderer Bitcoin wallets, børser etc. Det kan sammenlignes med, at det er muligt at hacke en respektive netbank. Men fordi at man kan hacke en netbank, så er det ikke ensbetydende med, at man kan hacke hele den danske krone.

Af den grund er det altid vigtigt, at du sørger for at opbevare dine Bitcoins sikkert samt forsvarligt. Gør du dette, så er chancen for, at du får udbundne gæster meget lille. Samtidig kan du være sikker på at ingen kan hacke Bitcoin som valuta. Det kan ikke lade sig gøre.

I dette indlæg forklarer vi om de største myter om Bitcoin, som forhåbentligt kan give dig en større forståelse for, hvad der er rigtigt samt forkert, når vi snakker om Bitcoin

Bitcoin er anonymt

Myte nr. 2

En stor myte omkring Bitcoin er at valutaen er en metode, hvorpå man kan agere anonymt, når man foretager pengeoverførsler eller opbevarer midler. Det er ikke korrekt. Oftest florerer denne myte blandt personer samt medier, der ikke har den store forståelse for Bitcoin, hvorfor de blot fortæller det, fordi de har hørt andre sige det. Lad os forklare, hvorfor det ikke står sådan til.

Sådan som Bitcoin fungerer, så bliver alle transaktioner valideret samt lagret på det, som man kalder Blockchain. Blockchain er en lang kæde af tusindvis af blokke – hver indeholdende tusindvis af transaktioner fra alle år, hvor Bitcoin har eksisteret. Det gør, at man kan gå f.eks. 6 år tilbage i tiden og udforske hvilke transaktioner, der blev foretaget på det givne tidspunkt. Det samme kan man med transaktioner for 9 år tilbage, 1 år tilbage og sågar i realtid.

Det er derfor også Blockchain, der gør, at Bitcoin ikke er ligeså anonymt, som mange tror om valutaen.

Detaljerne om de enkelte transaktioner på Blockchain er særdeles informative, hvilket indebærer detaljer omkring dato, tidspunkt, transaktionsid – og allervigtigst; fra hvilken adresse til hvilken adresse, som pengene er blevet sendt til.

Sidstnævnte gør at man kan fortælle hvad samt hvem, du sender Bitcoins til, såfremt man kender din Bitcoin adresse. En Bitcoin adresse er normalvis en lang række af bogstaver og tal, hvorfor den ikke direkte fortæller noget om dig. Har du dog købt noget i en butik, enten fysisk eller online, har du købt eller solgt Bitcoins eller har du på en vis blottet din identitet sammen med din Bitcoin adresse, så vil man kunne kæde dig sammen med din Bitcoin adresse. Det gør, at man ret præcist vil kunne fortælle hvilke adresse, du har sendt penge til samt hvilke beløber, der er tale om.

Benytter man Blockchain analyseværktøjer samtidig – såsom Chainalysis – så vil man måske endda også kunne finde ud af identiteten på modtageren eller afsenderen af penge, der fører til din adresse. Det er ikke sikkert, at man vil kunne finde ud af dette, men hvis man kan, så vil man kende et meget detaljeret billede af din historik.

Det er korrekt, at Bitcoin fortsat er mere anonyme end benyttelsen af bankoverførsler – men det er fortsat markant mindre anonymt end benyttelsen af kontanter, hvorfor det er forkert at referere som Bitcoin som værende en anonym valuta.

Bitcoin har ingen værdi

Myte nr. 3

En anden myte der oftest florerer i forbindelse med Bitcoins er at valutaen ikke har nogen værdi, hvorfor at Bitcoin kursen mere eller mindre er fiktiv. Det passer ikke.

For at redegøre for, hvorfor det ikke passer, så er vi nødsaget til at kigge på, hvordan traditionelle valutaer opretholder en given værdi, hvis vi kigger væk fra det element, at stater også har en indflydelse på værdiskabelsen.

Alle valutaer bunder i en social kontruktion, hvor vi i fællesskab tillægger en given valuta en værdi. Det er til trods for at værdien, som vi tillægger en given valuta, oftest er meget højere end værdien, som det kræver at lave valutaen. Et godt eksempel på dette er en 100-kroners seddel. Det koster ikke 100 kroner at lave en 100-kroners seddel, selvom at sedlen har den værdi i samfundet. Det skyldes, at vi er blevet enige om, at den netop har denne værdi – og fordi den netop også skaber den værdi i samfundet.

Hvordan kan en valuta så skabe værdi i samfundet?

Det er egentligt meget simpelt. En valuta skaber værdi i samfundet, hvis den gør folks liv enten nemmere, hurtigere eller mindre kompleks. Det gør en valuta på rigtig mange punkter, fordi vi så har noget mere konkret at handle med hinanden fremfor at skulle bytte råstoffer eller andre værdigenstande, såfremt vi ønsker os noget.

Forstil dig, at du har en computer, som du ønsker at få en smartphone for. Uden konkrete valutaer ville du skulle bytte din computer med en smartphone. En kompleks og tidskrævende opgave, som vil kræve, at du finder én med en smartphone, som ønsker at bytte for netop din computer. Har du derimod en valuta – som alle tillægger samme værdi – så er det blot at sælge din computer, hvorefter du kan købe din smartphone med dit nyanskaffet valuta. En meget nemmere samt hurtigere proces, som dermed giver valutaen værdi.

Sådan fungerer det også i grove træk med Bitcoin.

Bitcoin skaber værdi i samfundet grundet dens teknologi, som muliggør nogle funktioner, som man ikke kan tilgå med traditionelle valutaer. Det er f.eks. hurtig overførsel af midler over landegrænser på blot et par timer uden behov for veksel frem og tilbage til de respektive valutaer i de enkelte lande. Det er noget, som traditionelle valutaer slet ikke kan, hvorfor det skaber værdi for Bitcoin samt dets brugere.

En anden værdiskabende funktion er også, at hverken stater eller banker har indflydelse på Bitcoin, hvorfor man i højere grad er herre over sine egne penge. Det lykønsker rigtig mange på verdensplan – som i sidste ende resulterer i en højere værdi.