Hvad er Bitcoin? Alt du skal vide om Bitcoins

Teamet hos BetterCoins.dkBitcoin, Blockchain og kryptovalutaer

I denne artikel beskriver vi alt, som er værd at vide om Bitcoins: Hvordan den virtuelle valuta opstod, og hvorledes Bitcoin fungerer. Vi går i dybden med teknologien, så du kan forstå den digitale valuta til fulde - så grundlæggende bevarer vi spørgsmålet: Hvad er Bitcoin?

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin er en digital valuta, der har sin oprindelse og eksistens på internettet. Bitcoin er ikke en valuta, man fysisk kan tage og røre på, som man kender det fra traditionelle valutaer (såsom den danske krone og den amerikanske dollar), grundet Bitcoins digitale eksistens.

Den er hverken styret eller kontrolleret af statslige autoriteter eller banker. Det umuliggør, at der bliver skabt flere eller færre Bitcoins end det, som koden allerede tillader. Det gør, at Bitcoin er en såkaldt decentral valuta, og Bitcoin er derved er styret af folket, hvad angår prisen, koden, distribution og grundlæggende alt andet vedrørende den digitale valuta. Der er ikke en eller flere organisationer, der har indflydelse på Bitcoin samt dens udvikling; det er udelukkende i folkets hænder.

Uagtet at det lyder spøjst, at det er muligt at skabe en virtuel valuta ud af den blå luft uden indflydelse fra hverken staten eller banker, så er Bitcoin-teknologien ufattelig smart, hvilket ligger til grund for dens store succes. Egentlig minder dens hensigter i store træk om traditionelle valutaer, idet hensigten med Bitcoins og traditionelle valutaer i bund og grund er identiske: At opbevar værdi samt benytte dem som værende betalingsmiddel. Bitcoin har bare taget et andet udgangspunkt i hvorledes, man løser denne opgave. Hvorledes Bitcoin gør dette, vil vi fortælle mere om i de følgende afsnit.

Hvorledes blev Bitcoin skabt?

I denne artikel omkring hvad Bitcoin er, forklarer vi ligeså, hvorledes Bitcoin blev skabt

Bitcoin har efterhånden et par år på bagen. Valutaen blev skabt i 2009 af en anonym person eller gruppe ved navn Satoshi Nakamoto. Satoshi Nakamoto udgav i oktober 2008 et dokument indholdene en specifikation omkring Bitcoin – og hvorledes en sådanne valuta skulle fungere i praksis. Dokumentet bar titlen: “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System” og vakte hurtigt stor interesse blandt mange personer verdenover. To måneder inden udgivelsen af dokumentet i august 2008 blev domænet: “Bitcoin.org” registreret. Blot et par måneder efter udgivelsen af dokumentet i januar 2009 offentliggjorde Satoshi så første version af Bitcoin kaldet version 0.1. Meget af den version ligger fortsat til grund for hovedfunktionerne i Bitcoin.

Satoshi fortalte senere, at arbejdet med Bitcoin allerede startede tilbage i 2007, hvor de første linjer kode blev skrevet. Mange mener dog, at Bitcoin har råder helt tilbage til 1990, hvor ligende projekter blev forsøgt – dog uden større udbredelse. Et af disse projekter bar navnet: “bit gold“. Der er nogle væsentlige funktioner i Bitcoin, der minder om funktionerne i disse tidligere projekter. Satoshi har dog ikke direkte forholdt sig til, hvorvidt disse ligende projekter affødte inspiration til Bitcoin.

Et centralt element i udviklingen af Bitcoin var at gøre således, at valutaen så godt som ikke kunne hackes. Til det formål har Satoshi Nakamoto implementeret forskellige barrierer i koden, der gør dette næsten umuligt, hvor Blockchain er den mest markante af disse. Det er her, hvor alle transaktioner gemmes og gøres offentlige for at forhindre hackerangreb rettet mod Bitcoin. Mere om Blockchain senere.

Hvem er Satoshi Nakamoto?

Hvem er Satoshi Nakamoto? Det svarer vi på i denne artikel omkring hvad Bitcoin er

To af de hyppigste spørgsmål blandt Bitcoin-fællesskabet er, hvem og hvorledes Bitcoin blev skabt. Hvorledes har man vidst fra begyndelsen, men det eneste spørgsmål om Bitcoins man ikke har fuld klarhed over er, hvem der skabte Bitcoin. Allerede under grundlæggelsen var man klar over, at det var en person eller gruppe ved navn Satoshi Nakamoto, men meget mere end dette ved man dog ikke.

Satoshi Nakamoto forlod projektet i slutningen af 2010, stadig uden megen information omkring vedkommende eller gruppens identitet. Det har resulteret i, at der over årenes løb har været utallige rygter samt konspirationsteorier omkring Satoshi Nakamoto samt vedkommendes incitamentet til at skabe Bitcoin. Ingen af disse rygter er nogensinde blevet bevist og mange tror fejlagtigt, at Satoshi har kontrol over Bitcoin. Det er ikke tilfældet, idet på daværende tidspunkt hvor Satoshi stadig kontribuerede til projektet, var hans indflydelse begrænset af, at hans ændringer skulle tages i brug af andre udviklere for at træde i kræft. Oftest florerer der også rygter om, at Satoshi ejer Bitcoin-netværket. Det passer ikke, idet ingen ejer Bitcoin-netværket. Det kan sammenlignes med, at heller ingen ejer hverken internettet eller teknologien til e-mail. Alle kan bruge det, men igen ejer det.

To teorier omkring Satoshi

Blandt Bitcoin-entusiaster hersker der to teorier omkring Satoshi Nakamoto samt hvorfor vedkommende valgte at forlade projektet i et tidligt stadie. Den første teori florerer under udtrykket: “Den gode Satoshi” og bunder i, at Satoshi ønskede at lade Bitcoin skabe sin egen tilstedeværelse i forlængelse af dens voksende popularitet. Og derved ikke være en del af Satoshi’s identitet.

Den anden teori under udtrykket: “Den onde Satoshi” handler om, at Satoshi ønskede at nyde sit privatliv. Den eneste mulighed for dette, var at lade sin identitet være ukendt, grundet vedkommendes voksende rigdom, hvorfor vedkommende har nødsaget til at gå under jorden. Uagtet hvilken teori der er tættest på virkeligheden, så må man blot erkende, at man nok aldrig kommer til at kende Satoshi Nakamoto’s identitet.

1 million Bitcoins

Man mener i dag, at Satoshi Nakamoto ejer op mod 1 million Bitcoins. Det er omtrent 5% af de i alt 21 millioner Bitcoins, der vil være blandt netværket. Disse Bitcoins er aldrig blevet handlet med, hvorfor de fortsat tilhører Satoshi. På mange måder afspejler dette også, at Satoshi aldrig har lavet Bitcoin med det formål at tjene penge. Såfremt han havde dette, så må man formode, at han ville have solgt ud af sin beholdning i takt med valutaens kursstigninger for at mindske risikoen. I dag gør hans beholdning af Bitcoin ham til en af verdens rigeste personer.

Hvordan fungerer Bitcoin?

I dette afsnit af artikelserien fortæller vi, hvad man kan bruge Bitcoin til

I mange henseender kan Bitcoin som valuta se kompleks og indviklet ud. Det skyldes, at Bitcoin er bundet op på en teknologi, der for mange er svær at forstå. At forklare Bitcoin skal dog ses i konteksten, at man skal forklare, hvorledes traditionelle valutaer fungerer. Oftest vil det være væsentlige svære at forklare til bunds, hvorledes traditionelle valutaer fungerer end blot at forklare hvordan Bitcoin fungerer. Det skyldes, at selvom Bitcoin er svær at forstå rent teknologimæssigt, så er teknologien det eneste at forklare om Bitcoin, hvor traditionelle valutaer har mange flere væsentlige samt svære elementer at forklare. Det inkluderer statens indflydelse, bankernes indflydelse samt folkets indflydelse på en given valuta, hvilket dækker over alt fra pengeskabelse, pengepolitiske renter, udlån etc. Af den grund kan man argumentere for, at Bitcoin er forholdsvis nemmere at forstå end traditionelle valutaer. I de følgende afsnit dykker vi meget mere ned i, hvorledes Bitcoin fungerer.

Som beskrevet, så fungerer Bitcoin som en valuta. En valuta, der ikke består af print og papir som traditionelle valutaer, men derimod kodesprog. Koden er open source. Det vil sige, at koden er offentlig tilgængelig på nettet, hvor alle kan tilgå og læse denne for at studere, hvorledes Bitcoin fungerer. Udviklere kan sågar også modificere koden, hvorefter de kan lave deres egen valuta baseret på Bitcoin-software. Koden til Bitcoin bliver velligeholdt af en flok frivillige udviklere. Ingen af disse har den endelige stemmeret over hvilke ændringer, der skal indlemmes i koden, og hvilke der ikke skal. For at en ændring tages i brug, kræves det at andre ligeså tager den i brug.

Største revolution siden internettet

Bitcoin er baseret på såkaldt peer-to-peer arkitektur, som man bedst kender fra Skype. Det er det, der tillader, at transaktioner fra en given person til en anden håndteres direkte uden en mellemmand i form af en central autoritet eller bank.

Uagtet om man er for eller imod Bitcoin som valuta, så er mange oftest enige i, trods deres modstand, at den måde hvorpå transaktionerne bliver gemt på Bitcoin-netværket er revolutionerende. Alle transaktioner bliver gemt og gjort offentlige på internettet, så snart de er behandlet og valideret, hvorefter alle kan tilgå dem. Transaktionerne bliver gemt på den såkaldte Blockchain med hjælp fra såkaldte miners. Blockchain er forsimplet en lang kæde med hundredtusindvis af blokke, hver indeholdende tusindvis af transaktioner. Det muliggør, at man kan gå flere år tilbage i historikken og se transaktioner, der er blevet overført helt tilbage fra grundlæggelsen af Bitcoins.

Blockchain er den væsentlige årsag til, at Bitcoin ikke kan hackes. Den eliminerer problemet med, at folk med onde hensigter kan forsøge at manipulere med tidligere transaktioner med hensigten om at snyde systemet til at tro, at de ejer flere Bitcoins, end de reelt gør. Da Bitcoin er decentraliseret, er der ikke nogen tredjepart – som f.eks. en bank – til at verificere en given transaktion for at sige god for, at beløbet er blevet overført fra en adresse til en anden.

Det er her, at Blockchain kommer ind i billedet.

Blockchain agerer som en form for tredjepart for at validere transaktionerne, så ingen kan manipulere med dem. Idet at alle transaktioner bliver lagret og valideret på Blockchain, kan Blockchain gennemskue, hvis nogen forsøger på at manipulere med tidligere transaktioner. Da alle computere i hele verden har adgang til Blockchain, vil det basalt kræve, at man skaffer adgang til samtlige computere for at ændre tidligere blokke i Blockchain.

Nedenfor ses en video, der grundlæggende beskriver Bitcoin samt hvorledes valutaen fungerer:

Sådan skabes nye Bitcoins

Vi fortæller her, hvorledes nye Bitcoins skabes blandt netværket for at give en bedre forståelse for, hvorledes Bitcoin fungerer

Traditionelle valutaer bliver oftest officielt skabt af staten, hvor en respektiv myndighed under staten sørger for denne opgave. I Danmark er det Nationalbanken, der løser denne opgave. De skaber nye kroner efter det man kalder pengeskabelse, hvorfor der hele tiden kommer nye kroner i cirkulation.

Da Bitcoin er decentraliseret, så har ingen stater mulighed for at skabe nye Bitcoins blandt netværket. Det gør, at pengeskabelsen for Bitcoin har været nødsaget til at kunne foregå uden medvirken fra hverken stater eller banker. I dag foregår den på en særdeles smart måde ved hjælp af førnævnte Blockchain.

At mine Bitcoins

Koden bag Bitcoin beskriver nemlig et fast interval, hvor nye Bitcoins vil opstå – og hvor mange der maksimalt vil opstå over årenes løb. Ingen har mulighed for at ændre på dette, idet det er et basalt element i koden. I skrivende stund er der knap 17 millioner Bitcoins i cirkulation, hvorefter der maksimalt vil komme 21 millioner i cirkulation blandt netværket. Men hvordan kan disse Bitcoins bare opstå ud fra den blå luft?

Det er på mange måder en simpel process. Alle transaktioner bliver valideret og bekræftet af såkaldte miners på Blockchain. Det er personer, der stiller store mængder computerkræft til rådighed, som sørger for, at transaktionerne bliver bekræftet og valideret på Blockchain-netværket. Det er gennem denne process, at nye Bitcoins bliver skabt efter et fast algoritme. Dette algoritme udgiver komplekse regnestykker, hvorefter miners forsøger at udregne dem. Algoritmet tilpasser løbende sværhedsgraden for regnestykkerne, så det sørger for, at der bliver udregnet et regnestykke cirka hvert 10. minut. Når en respektive miner udregner regnestykket korrekt som den første, bliver vedkommende belønnet med 12.5 Bitcoins. Det er som belønning for at hjælpe med at vedligeholde netværket. Det er nye Bitcoins, som aldrig før har været i cirkulation blandt netværket. Mineren danner derved en blok på Blockchain med de transaktioner, der måtte have forekommet i denne periode mellem denne blok og den forrige.

Belønningen ved at mine falder drastisk løbende. Ved hver 210.000 blok, hvilket svarer til omtrent hver fjerde år, bliver belønningen halveret. En halvering forekom sidste gang i juni 2016, hvorefter den næste halvering vil forekomme engang i 2020, hvor belønningen falder fra 12.5 til 6.25 Bitcoins. Idet der maksimalt vil være 21 millioner Bitcoins, har man regnet sig frem til, at engang i 2140 vil samtlige 21 millioner Bitcoins være i cirkulation blandt netværket. Hvorefter forventer man, at miners kan leve af netværksgebyret, som du betaler, når du foretager en Bitcoin-transaktion.

I starten kunne almindelige computere nemt opererer som miner, da regnestykkerne ikke var særligt komplekse. I dag kræver det dog særdeles kraftigt hardware, da regnstykkerne er blevet så komplekse, at almindelige computere ikke står en chance for at udregne dem. Regnestykkerne er så komplekse for at sørge for, at der ikke bliver udregnet flere regnestykker end ét hvert 10 minut. Det gør også, at man oftest kan se store serverrum med hundredvis af servere, der udelukkende miner Bitcoins, da det kræver en stor mængde hardware.

Nedenfor kan du se en video, der netop beskriver, hvorledes mining-processen foregår:

Sådan opbevarer du Bitcoins

Man opbevarer sine Bitcoins på en såkaldt Bitcoin wallet. Det forklarer vi mere omkring i dette afsnit omkring, hvorledes man opbevarer Bitcoins

Når man er en almindelig bruger af Bitcoin behøves man ikke at vide alt det, der foregår under motorhjelmen. Det eneste, der er essentielt at vide er, hvorledes man håndterer sin beholdning af Bitcoin. Idet at ingen centrale autoriteter eller banker kan administrere Bitcoin beholdninger, så skal man selv sørge for dette.

Dette gøres ved hjælp af en såkaldt Bitcoin wallet. Det er en digital tegnebog for ens Bitcoins. En wallet er stedet, hvorigennem man modtager og sender samt opbevarer sine Bitcoins. Det er sammenlingigt med ens netbank, bare hvor man selv har ansvaret for, at de er ansvarligt samt sikkert opbevaret.

En Bitcoin wallet sørger i grove træk for at opbevare ens offentlige nøgle samt private nøgle. Det er dem, du benytter til henholdsvis at modtage samt sende Bitcoins. Den offentlige nøgle sørger for, at du kan modtage Bitcoins. Det er også den, som man kalder Bitcoin adresse. Det kan sammenlignes med ens registrerings – samt kontonummer i banken. Har man dette, kan man sende penge til den givne konto, men man kan ikke hæve fra den givne konto.

Den private nøgle fungerer stikmodsat. Med den private nøgle ved hånden kan man hæve sin beholdning – men ikke modtage. Idet at man har mulighed for at hæve hele eller delvise beholdninger, er det meget vigtigt, at man holder den privat. Såfremt andre får fat i den, har de forholdsvis ubesværet mulighed for at stjæle din beholdning. Oftest uden at du vil opdage det, førend du åbner din wallet igen. I mange wallets – især mere brugervenlig wallets – er din private nøgle ikke synlig for dig, hvorfor du ikke behøves at forholde dig til den. I mere sikre – men tværtimod mindre brugervenlige – wallets vil din private nøgle oftest være synlig for dig.

Der findes Bitcoin wallets i mange forskellige formater og til mange forskellige enheder. Alt i alt prioriterer de nogle forskellige funktioner, hvad angår alt fra brugervenlig, avanceret funktioner og meget mere. Prioriteringen af sikkerhed varierer også fra wallet til wallet.

I Bitcoin-sprog skelner man mellem forskellige termer for Bitcoin wallets. De hyppigst benyttet terme dækker over det, som man kalder: Hot walletshardware wallets og paper wallets.

Hot wallets

Førstnævnte: Hot wallets dækker over endnu flere termer. Her skelner man mellem web wallets, iPhone wallets, android wallets samt desktop wallets. Som navnene antyder, så varierer de i forhold til hvilken enhed, hvorpå man ønsker at opbevare sine wallets. Det er dog ikke den eneste forskel. Alt fra sikkerhed, brugervenlig samt layout varierer også fra wallet til wallet, fra enhed til enhed blandt hot wallets. Da der findes mange forskellige hot wallets, så er der helt sikkert en, der passer til ens præferencer i form af netop sikkerhed, brugervenlig samt funktioner.

Vi anbefaler ikke, at man opbevarer for større summer på en hot wallet. Det er udelukkende tiltænkt som wallets, hvorpå man opbevarer for mindre summer, da sikkerheden aldrig bliver hel optimal. Det skyldes, at udbyderen af de enkelte hot wallets oftest vil opbevare din private nøgle online, hvorfor der kan i værste tilfælde forekomme en sikkerhedsbrist der. Det bringer os videre til næste type af Bitcoin wallets, nemlig hardware wallets, hvorpå man sagtens kan opbevare Bitcoins for større summer.

Hardware wallets

Termet: Hardware wallets dækker over fysiske wallets. I så høj grad, som hot wallets er baseret på software, så er hardware wallets i ligeså høj grad baseret på noget fysisk, som man kan tage og røre på. Oftest vil den fysiske del være baseret på en form for usb-stik. Det gør den markant mindre sårbar overfor potentielle hackerangreb samt andre sikkerhedshuller, idet den er baseret på en offline-teknologi. Uagtet at hardware wallets er baseret på noget fysisk, så er de lavet således, at man altid kan gendanne sin wallet, såfremt ens hardware wallets skulle blive beskadiget, stjålet eller på anden vis blive væk.

Hardware wallets koster en smule, men det vil altid være en anbefalingsværdi investering, såfremt ens beholdning af Bitcoin overstiger et par tusind kroner. På den lange bane, er pengene til en hardware wallets derfor givet rigtig godt ud, grundet den forhøjet sikkerhed som følger med ved benyttelsen af en hardware wallet.

Paper wallets

Det sidste term, som man benytter om Bitcoin wallets er: Paper wallets. Førhen i tiden var paper wallets mere benyttet end de er i dag, men derfor fortjener de stadig en udførlig beskrivelse. Som navnet antyder, så baserer paper wallets sig på, at man opbevarer sine Bitcoins på et stykke papir. Det skal ikke tages helt bogstaveligt, da der er tale om, at ens private nøgle – som tidligere forklaret – er opbevaret på papiret; ikke selve ens Bitcoins. Oftest vil den private nøgle være dækket til af et stykke folie, som vil gøre den private nøgle synlig, såfremt det fjernes. Fjernes dette har du mulighed for at importere din private nøgle i en hot wallet eller hardware wallet, hvorefter du kan spendere beløbet.

Sikkerheden i at benytte en paper wallet varierer alt efter hvem du spørger samt hvilke forholdsregler, som du foretager. Man kan argumentere for, at paper wallets er sikre end hot wallets, da ens private nøgle ikke er opbevaret online eller andetstedes relateret dertil – men udelukkende offline, hvorfor man selv har ansvaret for det. Dog vil man umiddelbart sige, at en hardware wallet er sikre end en paper wallet, grundet at man altid kan gendanne en hardware wallet. Det kan man ikke med en paper wallet, da den udelukkende findes offline, såfremt man ikke har taget backup af sin private nøgle et sikkert sted. Det er derfor – som tidligere fortalt – i høj grad anbefalingsværdigt at benytte en hardware wallet, såfremt ens beholdning overstiger et par tusind kroner i Bitcoin. Hvor hot wallets fungerer en del mere brugervenligt end paper wallets – og sikkerheden kun varierer lidt, kan det umiddelbart se ud til, at paper wallets ikke er anbefalingsværdigt.

Det er ikke rigtigt, da paper wallets umiddelbart har sin berettigelse andetsteds.

Paper wallets bliver i høj grad brugt i forbindelse med gaver. Ønsker du at give Bitcoins i gave, så er det blot meget pænere samt nemmere at give dem opbevaret i en paper wallet. Det gør, at du slipper for at skulle hjælpe vedkommende med at sætte en Bitcoin wallet op, hvorefter du skal sende vedkommende Bitcoins. Det er blot nemmere at overrække et stykke papir, hvor alt på forhånd er klaret.

Hvad giver Bitcoin værdi?

På billedet står der: "At du kan købe en cykel med Bitcoins"

Når man skal forklare, hvordan Bitcoin skaber værdi, så er man nødsaget til at kigge på traditionelle valutaer såsom den danske krone. Hvorledes skaber de værdi i samfundet, som retfærdiggører prisen på dem?

Alle valutaer bunder i en social konstruktion, hvor vi i fællesskab tillægger en valuta en given værdi bredt blandt samfundet. Det gør vi for at have noget mere konkret at handle med fremfor at bytte råstoffer eller andre værdigenstande indenbyrdes, som man gjorde for mange år tilbage. Oftest tillægger vi en given valuta mere værdi end det reelt koster at skabe valutaen. Et godt eksempel på dette er en 100-kroners seddel. Det koster f.eks. ikke 100 kroner at skabe en 100-kroners seddel – men væsentligt mindre. Værdien af en 100-kroners seddel er blot kr. 100, fordi vi i fællesskab har bestemt os for det – og netop fordi den skaber værdi bredt blandt samfundet.

Den reelle værdi som skabes af en respektive valuta tilstedekommer fra, at folk ønsker valutaen, hvorfor der skabes en reel værdi. Det er f.eks, at den gør folks liv nemmere, idet at de nemmere at handle mellem hinanden samt virksomheder.

Forstil dig, at du har en opvaskemaskine, men du ønsker at få en håndvask i stedet for. Uden en valuta vil du skulle finde en anden person med en håndvask, der ønsker at bytte for en opvaskemaskine. Hvor svært samt tidskrævende er det ikke? Med valutaer har du mulighed for at sælge din opvaskemaskine og få valuta for den, hvorefter du kan købe en håndvask for disse penge. Det er nemmere såvel hurtigere, hvorfor det skaber en reel værdi for den givne valuta.

Sådan fungerer det i grove træk også med Bitcoin.

Bitcoin skaber værdi i samfundet, idet at den indeholder nogle færdigheder, som andre valutaer ikke indeholder. Det er f.eks. at du nemt såvel hurtigt kan sende penge til u-lande uden barierer samt grænser fra hverken banker eller stater. Det tager en halv time, hvorefter modtageren har pengene. Noget som traditionelle valutaer ikke tilnærmelsesvis kan konkurrere med.

Værdien af Bitcoin skabes også, når virksomheder i højere grad begynder at acceptere valutaen som et accepteret betalingsmiddel. Det kan være, at den lokale cykelhandler begynder at modtage Bitcoins som betaling, hvorfor det vil skabe værdi for Bitcoin. Det skyldes, at så kan den i højere grad benyttes i praksis til hyppige handler, hvorfor at der skabes en værdi. Hertil må man ikke undervurdere værdiskabelsen fra selve teknologien bag Bitcoin, som også giver andre muligheder end reelle valutaer; f.eks. ingen indflydelse fra hverken stater eller banker, som traditionelle valutaer i høj grad lider under.

Bitcoin kurs

Den værdi som Bitcoin skabes kan let omsættes til dens respektive kurs. Jo højere værdi Bitcoin skaber, desto højere vil Bitcoin kursen være. Her skal man ikke tage fejl af, at Bitcoin af mange bliver anset som værende et investeringsobjekt, hvilket ikke i sig selv skaber værdi, men overordnet er kursen et udtryk for værdien, som Bitcoin skaber.

Det skyldes, at Bitcoin kursen er et øjebliksbillede for markedsmekanismen, som er et udtryk for udbud og efterspørgsmål. Hvor stater samt banker har stor indflydelse på kursen for traditionelle valutaer blandt andet gennem pengeskabelse, devaluering, udlån samt meget andet, så har ingen andre end brugerne indflydelse på Bitcoin kursen. Det gør, at jo højere efterspørgslen er, desto højere vil kursen være, hvor jo højere udbuddet er, desto lavere vil kursen være. Udbuddet og efterspørgslen er alt sammen tilstedekommet af den værdi – eller for den sags skyld – manglende værdi, som Bitcoin skaber.

Opsummering: Hvad er Bitcoin?

Her til sidst, vil vi kort opsummere, hvad Bitcoin er for forhåbentligt at samle de løse tråde, der måtte være

Her til sidst vil vi kort opsummere, hvad Bitcoin er, i forlængelse af hvad vi tidligere har skrevet, for at samle de løse tråde, der måtte være. Dette er det mest væsentlige at vide om Bitcoin, hvorfor du i grove træk ikke behøves at vide meget mere om Bitcoin, såfremt du kan huske dette.

En valuta med samme hensigter som traditionelle valutaer

Hvorvidt man vil eller ej, så er Bitcoin groft sagt en valuta med de samme hensigter som traditionelle valutaer. Det er at gøre værdiopbevaring samt pengeoverførsler nemme samt hurtige uden at blive forhindret af spandevis af barierer samt grænser. Måden hvorpå traditionelle valutaer og Bitcoin løser denne opgave er blot forskellig. Bitcoin løser denne opgave ved hjælp af teknologi – og ikke ved hjælp af fordyrende mellemled samt centrale autoriteter, der bidrager til at gøre traditionelle valutaer udemokratiske. Bitcoin er tværtimod hvor brugeren bestemmer.

En decentraliseret valuta

Som forklaret i det tidligere punkt – men ikke helt gået til bunds med, så er Bitcoin en decentraliseret valuta. Det vil sige, at hverken banker eller stater har indflydelse på Bitcoin. Ved Bitcoin er der ikke noget, der hedder devaluering, revaluering, pengeskabelse eller nogle andre faglige ordre, der normalvis beskriver håndteringen af tradtionelle valutaer. Det er brugerne – samt de dertil udviklere, der bestemmer retningen for Bitcoin.

Blockchain er nøglen i teknologien

Blockchain er hovedfunktionen – eller nøglen, om man vil – i Bitcoin-teknologien. Det er den, der muliggør, at man nemt samt bekvemt kan sende penge til alle verdensdele uden mellemled, der skal verificerer samt validere transaktionen. Det sørger Blockchain-teknologien for, hvilket eliminerer behovet for eksterne organisationer, der førhen har sørget for denne opgave mod betaling. Udover dette er Blockchain-teknologien også grundstenen i at Bitcoin ikke kan hackes. Det er muligt at hacke beholdninger af Bitcoin – f.eks. ens wallets – men hvor Bitcoin som værende valuta i helhed ikke kan hackes.

Opbevaring af Bitcoins

Førend man kan køb Bitcoins, skal man have opsat en wallet, hvorpå man opbevarer sine Bitcoins. At opbevare Bitcoins er i mange henseender mere besværligt end blot at opbevare danske kroner på en bankkonto. Det skal man vide, førend man går i gang med Bitcoins. Dog lyder det oftest mere besværligt end det reelt er. Bitcoin wallets findes til samtlige enheder med variationer i form af sikkerhed, funktioner, brugervenlighed og layout. Vi vil vove at påstå, at tæt på alle kan opsætte deres egen wallet, såfremt de blot følger vores guides til selvsamme, idet det reelt ikke er så svært, som det hurtigt kan lyde som.

Har du spørgsmål – eller er der noget, som du ikke forstår om Bitcoin, så hiv fat i os på support@bettercoins.dk, så kan vi uddybe det.

Til sidst i indlægget, vil vi gerne sige tak for opmærksomheden - og gøre opmærksom på, at man altid kan fange os på support@bettercoins.dk, såfremt man skulle have nogle spørgsmål