Historien om møntfod: Sådan fik Danmark sin første valuta

Teamet hos BetterCoins.dkBitcoin, Blockchain og kryptovalutaer

Læs historien om, hvorledes Danmark fik sin første valuta

For at forstå Bitcoin såvel kryptovalutaer til fulde, er vi nødsaget til at forstå, hvordan vi fik valutaer – og hvilke problemstillinger, som valutaer løser. Vi har nemlig at gøre med en ny ‘opfindelse’ sammenlignet med menneskets historie, hvorfor mennesket ikke altid har haft et behov for valutaer.

I dette indlæg gennemgår vi historien om de første initiativer til reelle valutaer – og skildrer, hvorfor der ikke altid har været et behov for valutaer. Men hvorfor det først er opstået senere hen.

Indledning

Rejser vi 5.000 år tilbage i tiden, vil vi opleve en tid, hvor der ikke fandtes et behov for at bytte vare indbyrdes. Mennesket var et flokdyr. Vores forfædres sociale gøren – og i den forbindelse; deres overlevelse – blev opretholdt af deres formåen til at integrere i små grupper af jægere og samlere, der gjorde, at alle fik mad på bordet og varme om kroppen. Der var ingen grund til at købe såvel sælge elementer til hinanden.

Men så kom landbrugssamfundet i forbindelse med jernalderen – og det danske samfund ændrede dets kurs drastisk. Folk begyndte at samles og bytte vare indbyrdes med personer, som de ingen kenskab havde til. Det første reelle svar på en betalingsøkonomi var en realitet, som vi kender i dag.

Efter nutidens standarder gik udviklingen langsomt for at udvikle et stabilt betalingssystem. Den stod næsten reelt stille. I de første mange år skulle man være særdeles gavmild med ordene for overhovedet at kalde det et betalingssystem, da det hovedsageligt bestod af, at folk ønskede at bytte dyr og råvare med hinanden.

Det udviklede sig. Ved omtrent 3000-tallet f.v.t begynder vore forfædre at anvende hovedsageligt metaller såsom guld, kopper og sølv som værende betalingsmiddel – og springer vi yderligere 2400 på frem til 600-tallet f.v.t opstod der de første initiativer til reelle møntfod. De var ikke nødvendigvis fremragende – men de var der.

1% af menneskets historie udgøres af valutaer

Et konservativt bud på hvor længe mennesket har eksisteret er de seneste 200.000 år, hvor man mener, at homo sapiens har været veludviklet nok til at kunne karakteriseres som værende nutidens menneske. Blot menneskets evolution menes at have taget adskillige millioner år, så vi skal et godt stykke over 2 millioner år tilbage i tiden for at finde mennesket i dets spæde udvikling.

De første møntfod menes at være opstået omkring 600-tallet f.Kr. i forbindelse med de spæde år af jernalderen. Det er for omtrent 2.600 år tilbage. Vælger vi det konservative bud på 200.000 år finder vi, at valutaer har eksisteret omtrent 1% af tiden, hvor mennesket har været veludviklet nok til at kunne kategoriseres som nutidens menneske.

Det er ikke meget – og så tager vi endda udelukkende udgangspunkt i de mest primitive valutaer, som ikke var til megen nytte. Det var udelukkende princippet af disse valutaer, der havde betydning – ikke selve anvendelsesværdien i dem.

For at finde ud af hvorfor, at valutaer har fået dets indtog så sent i menneskets, er vi nødsaget til at drage paralleller fra nutidens samfund til datidens samfund; for var valutaerne overhovedet nødvendige i den tidslomme?

Datidens samfund; hvorfor valutaer var underordnet

Alle nulevende mennesker er opvokset i et veludviklet samfund med uddannelse og industriel produktion. Vi ved, hvad det til sige at have det godt – og ikke udelukkende skulle tænke på overlevelse for os selv såvel vores nærmeste.

Ser vi fortiden an, finder vi, at den var en anden. Lad os tage stenalderen som eksempel. Stenalderen foregik fra omtrent 13.000 til 4.000 f.Kr. – og regnes som en af mest betydningsfulde tidsaldre i verden. Et par tusind år inden de første initiativer til reelle møntfod.

Stenalderen – hovedsageligt jægerstenalderen – var præget af ren og skær overlevelse. Det var en kultur, der var præget af, at overlevelsen skulle båres frem af jagt. Man boede sammen med sin familie i mindre grupper af andre familier. Man integrerede sig udelukkende i disse grupper – og ikke med andre i samfundet. De enkeltes gruppers overlevelse – som man var en del af – blev opretholdt af de enkeltes formåen til at sørge for hele gruppen – og ikke kun en selv. Man sørgede i fællesskab for at skaffe mad og varme for gruppen, hvor de stærkeste skuldre bar den største byrde til fordel for resten af gruppen.

Af de årsager var det ikke nødvendigt at bytte sig til metaller, dyr, tøj eller råvare. Gruppen sørgede efter bedste vilje i fællesskab for at alle kunne få mad, varme og beskyttelse. Det var der kun lige nok til – og udelukkende ved at skabe en fælles enhed opretholdt man overlevelse for det enkelte individ. Det gjorde valutaer overflødige, siden at behovet for at bytte ikke var tilstede.

Det vil sige, at for at behovet for valuater opstår, skal behovet for at bytte vare indbyrdes opstå. Er der intet behov for at bytte vare indbyrdes, er der intet behov for at drive en møntfod. Er der derimod et behov for at bytte vare, vil der i forlængelse af det opstå et behov for en møntfod, så selvsamme foregår mere gnidningsfrit og hurtigere for begge parter.

Når behovet for at bytte vare opstår, kommer valuaterne

Rejser vi et par tidsaldre frem opstår bondestenalderen fra 4000 til 1700 f.Kr. Èn af de tidsaldre, der har haft størst påvirkning på, hvorledes vi lever vores liv i dag. Fra at samfundets overlevelse har været præget af jagt opstår der er en overgang til at drive landbrug, da man finder ud af, at ens overlevelse bliver bedre stillet, når man i højre grad selv er herre over selvsamme i form af at producere sine egen fødevare gennem eget landbrug og dét at holde dyr.

Bondestenalderen gjorde ikke blot op på måden, hvorpå man sikrede overlevelse – men også ens levesituation i form af de hidtil grupper, som man levede i. Den ændrede sig til i langt højere grad at bestå af ens egen familie i samråd med andre familier. Det gjorde, at man i mindre grad var ansvarlig for hele gruppens overlevelse, men kun familiens.

I takt med at samfundets generelle levestandard steg – og flere personer begyndte at få ejendele på hånden i form af fødevare, tøj og smykker, som ikke var direkte nødvendig for deres overlevelse, begyndte folk at bytte med hinanden for at få det, som de ikke havde. De første penge var skabt i form af metaller, dyr og råvare. Ikke nødvendigvis specielt værdiskabende valutaer – men de var der. Folk kunne bytte med hinanden med ressourcer, hvis værdi begge parter værdsatte.

Værdiskabende aktiv er ikke blot noget, som man skaber henover natten

Nu er der bredt blandt befolkningen opstået et behov, som kan dækkes med en stabil såvel værdiskabende møntfod. Men hvorfor er det så, at der går flere tusind år før, at dette behov bliver dækket?

Det skyldes kompleksiteten bag valutaer. Alle kan lave en valuta. Vi kan alle trykke nogle pengesedler og kalde dem, hvad vi ønsker, hvorefter vi kan fortælle omverdenen, at de har en given værdi kontra den danske krone. Men her opstår problemet; ingen vil tro’ på en tilfældig person, der fortæller, at vedkommende har lavet sin egen valuta med en given værdi. Og ikke nok med, at man kan overbevise et par stykker, så skal store dele af befolkningen overbevises siden, at det skal være et bredt accepteret betalingsmiddel, førend det skaber værdi i samfundet.

På billedet ses mønter i form af en valutaDet var derfor, at især ædelmetaller såsom gulv og sølv var smart i valutaernes spæde start. Her havde man at gøre med aktiver, hvis værdi var understøttet af aktivet selv. Der skulle man ikke tro på nogle der påstod, at et aktiv havde en given værdi. Ved omkring 600-tallet f.v.t opstod de første reelle mønter i Lilleasien – fremstillet af førnævnte guld og sølv – og blot 300 år efter i år 995 f.v.t blev de første mønter fremstillet i Danmark.

Henover de næste år blev Danmarks møntvæsen mere og mere avanceret. Udviklingen tog fart. Den danske konge – Knud den Store – lagde i år 1020 navn til de fysiske mønter – og man skabte en af verdens første officielle statsdrevet valutaer. Den bagliggende værdi var igen bundet op på aktivets værdi i form af gulvet eller sølvet, der var anvendt i fremstillingsprocessen.

Omkring år 1397 fandt kongen, og hermed statsmagten for første gang ud af, at man kunne tjene penge på at udstede valuta. En teknik som har været anvendt lige siden af staten – blot i forbindelse med forskellige valutaer. Ved at forringe værdien af ædelmetallerne – og opretholde en kunstig kurs på valutaen – kunne statsmagten, altså kongen, sælge møntfoden til en højere pris, end hvad vedkommende havde brugt på at fremstille den. Det var første gang, at aktivets værdi ikke længere var tilsvarende til valutaens værdi – og fungerede udelukkende, grundet at der var et bagliggende aktiv samt at folk havde tiltro til kongen.

Èt problem med ædelmetallerne som valuta

Men der var ét problem med de anvendte ædelmetaller, udover at de var knap så praktiske; værdien var svær at fastsætte. Det kan være svært at vide, hvor meget et givent aktiv er værdi i et ædelmetal, hvis værdi også svinger meget. Ædelmetaller er meget spekulative aktiver, hvorfor værdien er særdeles volatil. Den italienske økonom Sergio Rossi udtaler: ”Det er umuligt at finde en fysisk genstand med disse egenskaber” i henhold til, at man ønsker en møntfod, hvis værdi er afhængig af uforudsete elementer såsom spekulanter og fremstillingsprocessen. Det skal være en stabil værdi, hvilket ikke fås ved at definere egenværdien af aktivet.

For at stabilisere den danske krone valgte kongen at udstede pengesedler. De første af slagsen blev udstedt i år 1713. De var bundet op på henholdsvis gulv såvel sølv-reserver. Det vil sige, at sedlerne altid kunne omveksles til reelle aktiver. Af den grund var det ikke mere revolutionerende end fortiden, da selvsamme aktiver var bundet på deres egenværdi som altid. Anden indpakning – men samme format. Det vidste sig også, at det var en lappeløsning, som i sidste ende resulterede i en valuta, hvis værdi var endnu mere ustabil, grundet at folk mistede tiltroen til den.

Det var historien om de første spæde år af Danmarks første valutaer – og behovet, som resulterede i valutaer. Henover de næste par hundred år udviklede kronen sig heftigt – på adskillige måder fra tid til anden, herunder især den danske krones bagliggende værdi.

De seneste 30 – 40 er der endda sket det, at den danske krone i høj grad er blevet digitaliseret til at være grønne og røde tal på en skærm. Og især digitaliseringen af kronen er udfordring, idet det ikke længere er Nationalbanken, der står for udstedelsen af digitale kroner. Det kan du høre mere om i episode 6 af vores podcast, hvilken du finder her.