Bitcoins for begyndere: 5 ting du skal vide om Bitcoin

Teamet hos BetterCoins.dkBitcoin, Blockchain og kryptovalutaer

I dette indlæg fortæller vi 5 ting, du bør vide om den digitale valuta, Bitcoin

I 2009 fik verden sin første reelle digitale valuta, idet Bitcoin blev skabt. Der var blevet forsøgt at skabe noget lignende før, men aldrig med den succes eller anerkendelse som Bitcoin høstede bredt blandt verdensbefolkningen. Bitcoin revolutionerede den måde hvorpå man tænkte om valutaer. Den gjorde op med fordommen om, at det var en selvfølge, at en valuta skulle være stats – eller bankkontrolleret for at kunne fungere. Bitcoin fungerer stikmodsat. Imod alle odds er Bitcoin blevet verdens største digitale valuta med et endnu større potentiale, der fortsat ikke er opnået til fulde. Over de kommende år vil man sandsynligvis se Bitcoin blomstre endnu mere ved at blive mere integreret i den traditionelle finansielle verden, og se flere nye kryptovalutaer bygge sig op omkring Bitcoin-teknologien.

Men hvad er Bitcoins – og hvorledes fungerer den bagliggende teknologi ved valutaen? Bitcoin er på mange måder både særdeles simpelt og kompliceret på én og samme tid. Man kan forklare meget omkring Bitcoin på blot få punkter. Hvis man hvorimod ønsker mere detaljeret information omkring den bagliggende teknologi kræver det lidt mere læsning.

Her vil vi forklare de fem mest elementære elementer ved Bitcoin. Vi fokuserer på det allervigtigste at vide, hvis du er begynder til Bitcoin, og overvejer at anskaffe nogle Bitcoins. Vi har gjort således, at du snild bør kunne forstå og sætte dig ind i det, uagtet dit allerede kendskab til Bitcoin eller andre digitale valutaer. Det er den ultimative guide for begyndere til at forstå Bitcoin.

1. En valuta med samme hensigt som traditionelle valutaer

Mange mennesker har et hav af ubegrundet fordomme omkring Bitcoin. En af disse er at Bitcoin ikke er en reel valuta, der virker i praksis. Men det derimod er en valuta, der udelukkende fungerer som en investering. Det er ikke tilfældet. Det er korrekt, at mange investerer i Bitcoin, men Bitcoin fungerer ligeså glimrende som enhver anden valuta, da den løser samme problemstillinger.

Selve hensigten med Bitcoin er på mange måder præcis den samme som traditionelle valutaer. Bitcoin fungerer glimrende til at opbevare samt overføre værdi i form af betalinger til bekendte og butikker, som man kender fra traditionelle valutaer. Den største forskel på traditionelle valutaer og Bitcoin er måden, hvorledes de fungerer. De løser samme problemstilling, bare på hver sin måde. Bitcoin er teknologisk anlagt, og findes udelukkende digital i en wallet, hvor traditionelle valutaer findes kontant og digitalt på netbank. Det leder os videre til næste punkt, som forklarer en af de væsentlige forskelle på, hvorledes Bitcoin fungerer i forhold til traditionelle valutaer.

2. Decentraliseret valuta

Vi har samlet 5 elementære ting, du bør vide om Bitcoin, hvis du er nybegynder til Bitcoins. Det er en letforståelig Bitcoin forklaring, så alle kan være med.

Bitcoin er en såkaldt decentraliseret valuta. Det vil sige, at den hverken er kontrolleret eller styret af statslige organisationer eller banker, som man kender fra traditionelle valutaer. Lad os tage den danske krone som eksempel. Det er Nationalbanken, lig staten, der har ansvaret for at kontrollere kronen ved bla. løbende at udstede nye mønter. På samme tid har bankerne også indflydelse på den danske krone ved at skabe penge, når de låner penge ud.

Sådan er det ikke med Bitcoin, idet den er decentraliseret. Her er det udelukkende brugerne, der kontrollerer valutaen. Det hvad angår alt fra prisen over antal Bitcoin i cirkulation til distributionen af valutaen. Hverken staten eller bankerne har indflydelse på Bitcoin: Alt dette er i brugernes hænder. Et godt eksempel på dette er koden, der er hele fundamentet for Bitcoin. Koden indeholder beskrivelser for det maksimale antal Bitcoin – og hvorledes disse vil blive skabt over den næste årrække. Der er derfor ingen, hverken stater eller banker, der kan ændre på det for henholdvis at skabe flere eller færre Bitcoins.

3. Alle transaktioner bliver gemt og offentliggjort

Et andet punkt hvor Bitcoin skiller sig markant ud er måden, hvorpå transaktionerne på netværket bliver gemt. Det er f.eks. når du overfører penge til en ven. Fremfor slet ikke at blive glemt eller blot blive glemt i ingenmandsland, bliver alle transaktioner valideret, gemt og offentliggjort på den såkaldte Blockchain. Blockchain er forsimplet en lang kæde af hundredtusindvis af blokke, hver indholdende tusindvis af transaktioner. Det gør, at alle med internet kan finde transaktioner helt tilbage fra Bitcoins begyndelse i 2009 til og med i dag. Samtlige transaktioner, hvilket tæller millionvis, ligger gemt og offentligt tilgængeligt på internettet.

Grundlæggeren af Bitcoin ved navn Satoshi Nakamoto valgte denne løsning for at gøre valutaen mere gennemskuelig – og samtidig formindske muligheden for et hackerangreb betydeligt. Da samtlige transaktioner ligger offentligt tilgængeligt er det så godt som umuligt at hacke valutaen, idet man ikke kan ændre i tidligere transaktioner. Det er til trods for en verden, hvor næsten alt kan hackes.

4. Sådan bliver nye Bitcoins skabt

Når du åbner en hjemmeside eller applikation, som er forbundet til internettet, kræves der servere i den anden ende, der kan håndtere din anmodning. Sådan fungerer det også med Bitcoin. Uden serverer i den anden ende, vil en respektive transaktioner aldrig blive gennemført. Hvordan løser man så dette problem, når der er ingen banker eller stater til at håndtere anmodningerne?

Satoshi Nakamoto fandt på en smart metode til dette, hvorpå man samtidig kan skabe nye Bitcoins udfra et allerede fastsat algoritme. Han udliciterede opgaven til såkaldte miners. Miners er personer eller grupper der stiller massive computerkræfter til rådighed for netværket. Disse miners bliver stillet komplekse matematiske regnestykker til rådighed, hvorefter de skal forsøge at beregne dem. Algoritmet sørger løbende for at variere sværhedsgraden på regnestykkerne, så det sørger for, at der kun bliver udregnet et regnestykke ca. hvert 10 minut.

Når en respektive miner er den første til at udregne et regnestykke danner mineren i ny blok i Blockchain, indeholdende de transaktioner der måtte have forekommet i tidsperioden mellem denne blok og den forrige. Det er derfor denne miner, der validerer, behandler og offentliggører de respektive transkationer i dette tidsrum. Nu bliver mineren belønnet med 12. Bitcoin som et tak for hjælpen. For hver 210.000 blok bliver belønningen på 12.5 Bitcoins halveret. Sidste gang en halvering forekom var i juni 2016, hvor næste halvering vil forekomme engang i 2020 fra 12.5 til 6.25 Bitcoin.

På nuværende tidspunkt er der knap 17 millioner Bitcoins i cirkulation. Da der maksimalt kan forekomme 21 millioner Bitcoins, vil man engang i år 2140 have opnået det maksimale antal Bitcoins. Herefter forventer man, at miners kan leve af transaktiongebyrene. Uagtet hvad der sker i fremtiden, vil der stadig maksimalt kunne forekomme 21 millioner Bitcoins. En kode der ligeledes er open sources, hvilket vil sige, at alle kan læse og modificere koden.

5. Prisen bliver bestemt af udbud og efterspørgsel

Et af de hyppigste spørgsmål angående Bitcoin er hvorledes prisen bliver bestemt, nu når ingen stater eller banker kontrollerer valutaen. Prisen på Bitcoins er bestemt udfra markedsmekanismen, som er et udtryk for et samspil mellem udbud og efterspørgsel. Basalt gælder det, at jo større efterspørgsel, desto højere pris. På den anden side er større udbud lig lavere pris. Et henholdvis større udbud eller større efterspørgsel er oftest udtryk for en større eller mindre tro på Bitcoin som valuta blandt brugere i hele verden.

Da ingen statslige organisationer eller banker styrer eller kontrollerer Bitcoin findes der ikke en officiel Bitcoin-pris, idet at udbud og efterspørgsel kan varierer fra børs til børs. Udfra købs – og salgsordre fastsætter den enkelte børs sin egen kurs.